Menu

Flytning af kampe

Baggrunden er en kedelig sag, hvor et hold måske taberdømmes på grund af aftaler og misforståede aftaler mellem trænere på sms, og en ikke opdateret kontakt side på DBU.

 

Derfor når kampe udsættes, aflyses eller flyttes, så skal I overholde følgende:

 

Det bedste er: hvis der er mere end otte dage til kampen skal holdes, for så kan en flytning foregå via kampfordeler, der sender anmodning og flytning via KlubOffice. Godkender modstanderen er alt bare fint.

MEN

Hvis modstander ikke godkender eller ikke besvarer anmodning, så er det ofte lettest at lade trænere skrive/tale sammen og så sende en mail til kampfordeler, hvor begge trænere også modtager mailen. Kampfordeler kan så flytte kampen. ANVEND ALTID KAMPNUMMER. Så er I sikre på, hvilken kamp der tales om og det letter kampfordelernes arbejde med at finde og sikre, at det er den rigtige kamp.

HVIS

en kamp udsættes eller aflyses, så gør det på MAIL og anvend altid kampnummer. Bliver trænerne enige om, at udsætte eller aflyse en kamp, så sender I HELE tråden med mail-samtalen og KAMPNUMMER til kampfordeler, der så giver besked til DBU.

Er det meget sen aflysning/udsættelse, så ring sammen, men skriv igen mail, som begge parter modtager, sammen med kampfordeler. HUSK også at give dommer/dommervagt besked tlf på DBU Jyllands hjemmeside og i tidligere udsendt info.

 

Mht. kontakt til DBU. Så vil jeg gerne, at I igen checker, at der kun står aktive trænere på DBUs side. Nogle hold har kontakter til de forskellige hold, andre har udelukkende årgangssekretær og Cheftræner som kontakt. Årgangene kan selv vælge, hvordan de ønsker det, så længe I enten selv fjerne ikke aktive trænere eller giver besked om, at de skal fjernes.

 

mvh. Marianne

Kampfordeler@gauerslundiffodbold.dk

Luk