Menu

Årets GIF'er 2024: Anne Mette Øllegaard

image
12. marts 2025 kl. 20:33
Blik for at skabe de bedste oplevelser for alle

Måske var det meget at sigende, at Årets GIF'er 2024 på aftenen for prisoverrækkelsen indledte træningen for U14 drengene med at fortælle om et af klubbens nyeste tiltag; muligheden for en spændende udfordring som assistent - og at hun stod klar med sedler til alle på årgangen, da træningen sluttede. I øvrigt er hun selv en af idemagerne bag det nye koncept, hvor ungdomsspillere får muligheden for at prøve kræfter med træner-opgaven.

Efter at have fortalt om dette, satte hun de 25 U14 drenge i gang med opvarmningsøvelser.

Opvarmningen blev dog afbrudt kort efter af Jesper Christiansen fra bestyrelsen, som overrakte Årets GIF'er 2024 prisen til netop den ene af aftenens U14-trænere Anne Mette Øllegaard Sørensen.

"Vi er utroligt glade for at kunne overrække dig prisen Årets GIF'er 2024, for du er et samlingspunkt med blik for at skabe fodboldoplevelser for alle, og måske især for de spillere, som somme tider kan blive glemt lidt," sagde Jesper Christiansen.

For meritterne tællerne blandt andet også at samle naboklubber omkring en ekstra række for netop de spillere fra alle klubberne. Et tiltag, som har fået kæmpe anerkendelse fra alle deltagerne og som har været med til at give positive fodboldoplevelser med lige kampe - afsluttet med straffesparkskonkurrencer, hvor alle spillere har skullet prøve at stå ansigt til ansigt med målmanden fra pletten.

"Du har været med fra starten og har været samlingspunkt for sociale arrangementer. Du er eksponent for netop de værdier, vi som breddeklub gerne vil. Og så har du været med fra årgangens start og er i øvrigt fortsat, selv om din egen søn ikke længere er en del af truppen, men er rykket ind til VB," sagde Jesper Christiansen.

Årets GIF'er en pris, der strækker sig årtier tilbage i klubbens historie.

Men som noget nyt for 2024, så har det været klubbens medlemmer, der har indstillet og motiveret hvem der skulle hædres med prisen.

  

Luk