Menu

Årets Træner 2021

image Formand Anders Thorbøl overrakte prisen til træning i snevejr - men med 25 U19-spillere som opbakning
27. februar 2022 kl. 16:38
U19 træner-teamet Michael Lehmann og Lars Holm kåret til Årets Træner 2021

Hvordan kan man bedre overrække prisen Årets Træner end på træningsbanen?

Således gjort, da formand Anders Thorbøl kunne overraske U19 træner-teamet Michael Lehmann og Lars Holm med hædersprisen. Og dette på snevejrsaften, hvor vejrliget til trods hele 25 U19 spillere kunne give deres trænere en velfortjent klapsalve.

 

Anders Thorbøl kunne således motivere prisen således:

Motivation Årets Træner 2021

At finde og hædre Årets Træner i Gauerslund IF er noget af det, som såvel sportsudvalg, smo bestyrelse holder aller mest af. Vi har nemlig et hav af dygtige og dedikerede træner, der trænigsaften efter træningsaften står klar med bolde, kegler og veste og gør, at vores spillere kommer igen og igen, fordi det er sjovt og udfordrende at komme til fodbold i Gauerslund IF.

Netop det er Årets Træner 2021 eksponent for. Og det som et team blandt de absolut bedste og mest kvalificerede, vi kan forestille os.

Årets Træner 2021 er nemlig et team, som tog handsken op, da en række dygtige spillere kom og fortalte om deres ønske om at spille i Gauerslund IF.

At den flok spillere også kom med noget fodboldfagligt i bagagen, ja, det er måske grunden til, at vi i dag står med en årgang U19, som er ikke blot et, men to 11-mands hold. Og med hele 49 registrerede spillere.

Det kan ingen huske, at klubben har kunnet mønstre tidligere.

Og det er her, I Michael Lehmann og Lars Holm kommer ind i billedet. For det var jer, der tog handsken op, tog de her unge gutters opfordring til jer og tirsdag, torsdag, lørdag og somme tider også søndag står klar med træning og oplæg til kamp.

Jeres sportslige resultater taler for sig selv, for de er hamrende gode. Men nok så vigtigt, så er det helheden, I har skabt. I har gjort det sjovt, udfordrende, udviklende og motiverende at komme til træning.

Jeres fodboldfaglige kvalifikationer står ikke til diskussion. Ej heller gør jeres indsats. I yder en fantastisk indsats, I samler årgangen, også til sociale tiltag som grill og kakao efter kampe, og I er fantastiske repræsentaner for Gauerslund IF. Det har I i øvrigt været i mange år.

Jeres indsats omfatter jo mere end trænergerningen for U19. I er også begge med i sportsudvalget og har ad den vej også opgaver, som I løser ikke bare godt, men eksemplarisk. I er for alvor nogen af de frivillige, der skaber Verdens Bedste Fodboldklub.

Kære Michael og Lars, kæmpe tillykke med titlen som Årets Træner 2021 i Gauerslund IF.

Luk