Menu

Første spadestik til det nye center

image Henrik Sørensen fra projektgruppen (tv) og borgmester Jens Ejner Christensen tog 21. Oktober første spadestik til det nye center
Torben Sørensen
21. oktober 2020 kl. 16:22
Om et års tid står nyt idræts- og kulturcenter klar

Godt nok var det paraply-vejr onsdag d. 21. Oktober. Men det kunne ikke fjerne de mange glade smil hos deltagerne til første spadestik for Gauerslund Idræts- og Aktivitetscenter.

Borgmester Jens Ejner kunne sammen med formand for Den Lokale Projektgruppe Henrik Sørensen foretage den symbolske handling på det, som bliver et fantastisk aktiv for hele området.
Og det var netop hvad borgmesteren pegede på i sin tale, at noget virkelig godt er i vente. 
De mange gravemaskiner og andre store Jordredskaber præger billedet på byggepladsen lige nu, men inden vi ved af det, ja, så bliver det oktober 2021 - og vi kan tage de nye faciliteter i brug. Og indvie ny kampbane og alt det andet! 
Det bliver godt!
Luk