Menu

Frivillige: Behov for frivillige 18. marts til klargøring af ny tribune

image Vi skal have etableret tribune på Højen (rødt). Kan du hjælpe?
02. marts 2023 kl. 21:45
Behov for hjælp til at lægge fliser, udgravning med mere

En del af det at blive "verdens bedste fodboldklub", det er gode faciliteter.

 

Det arbejder klubben ihærdigt på. Blandt andet byggede Curling Klubben den særdeles populære tribune "Curling Pladsen" ved boldskuret, og dels er vi nu klar til at bygge den store tribune på Højen.

Men vi har behov for frivillige hænder til opgaven. Lørdag d. 18. marts kl. 9.00 skal opgaven løses. 

Der er behov for hjælp til etablering af 25 m2 fliser til opstilling af tribunen. Arbejdet indbefatter udgravning af 3-5 m3 bane, udlægning af 3-4 m3 sand og samt afretning af samme.

Ovenpå sandet skal lægges 3 tons fliser i størrelsen 50x50x5 cm. Det hele skal flyttes fra neden for højen og op midt for opvisningsbanen.☺️

 

alt i alt kræver det en del hænder, der vil give et nap med fra kl. 09.00 til 13.00.

Har man adgang til maskiner, der kan lette arbejdet, så vil det unægteligt kunne gøre det hele lettere, end skovl, trillebøre, trailer og så rugbrødsmuskler.

 

Kan du hjælpe lørdag d. 18. marts, så giv Kurt B. Hansen et praj på Kbh20@hotmail.com hurtigst muligt, så vi kan stille et stærkt og fuldtalligt hold til at sikre en super opstart af sæsonen 2023.

 

Luk