Menu

Jysk mesterskab til Gauer U13

image
05. juli 2024 kl. 14:07
U13 Liga 3 drenge løftede pokalen
Gauerslund IF’s U13 liga 3 sikrede sig onsdag d. 3. juli 2024 med en flot 4-1 sejr over Herning KFUM det jyske mesterskab🥇
Kampen blev spillet på en fantastisk flot og velplejet bane i Givskud, hvor DBU Jylland havde hidkaldt en dommertrio, så de dygtige spillere prøvede at spille med linjevogtere. Der var tale om en virkelig velspillet kamp, hvor Gauer fik spillet sig solidt i gang med godt pasningsspil. Således gav det sig udslag ved, at de rødklædte allerede havde første farlige forsøg efter mindre end 2 minutter.
Det gode spil blev grundlagt på påpasseligt forsvarsarbejde og flot kombinationsspil krydret med giftige stikninger, hvilket gav en 2-0 føring til pausen.
Efter sidebyttet kom de hvidblusede Herningspillere kvikt ud over stepperne med hurtige kombinationer, og mod slutningen fik de reduceret.
Men det fik Gauer-spillerne til at knytte næverne, og de svarede igen med to flotte scoringer, mod slutningen af 2. halvleg ⚽️⚽️ Dermed stod der 4-1 på måltavlen.
Kæmpe tillykke med det jyske mesterskab til spillere og trænere. Det er mega flot - og en virkelig velspillet og solid præstation🏆💪😃⚽️. Blot få dage før, nemlig i den forudgående weekend, havde årgangen også sikret sig en flot pokal ved at vinde Limfjords Cup.
Der var ca. 100 Gauer-tilskuere samt næsten lige så mange Herning-supportere til finalekampen om det jyske mesterkab😃
Luk