Menu

Omkørsel: Parkering og trafik påvirket i 3 måneder

image
06. september 2022 kl. 13:27
Etableringen af tunnel under Fælleshåbsvej vil betyde omkørsel og påvirke parkering fra 12. september 2022
Trafik-situationen omkring Gauerslund Idrætscenter vil være påvirket i tre måneder, når arbejdet med at anlægge tunnellen under Fælleshåbsvej fra mandag d. 12. september påbegyndes.
Kong Gauersgård, ny Fælleshåbsskole og nye Gauerslundhaller. Vejle Kommune er i gang med flere store byggeprojekter i Gauerslund. Og det sætter trafikken under pres.
For at skabe bedre sammenhæng og ikke mindst en mere sikker trafik - og skolevej for områdets yngste beboere - bliver områderne bundet sammen via en ny tunnel under Fælleshåbsvej.
Arbejdet med tunnelen går i gang mandag 12. september og vil frem til begyndelsen af december give omkørsel i området.
Tunnelen bliver etableret i vejarealet mellem Fælleshåbsskolen og den tidligere gård Anesminde, som lige er nedrevet.
Arbejdet med tunnelen betyder, at Fælleshåbsvej opgraves helt, og der vil i perioden være skiltet med omkørsel via Skikballevej. Det betyder altså, at trafikken til og fra Gauerslund Idrætscenter vil være anderledes, så man skal være opmærksom på evt. at guide for eksempel gæster fra udehold på vej.
Luk