Menu

Team Gauer nomineret til flot pris

image
28. marts 2025 kl. 14:52
Selvom Team Gauer er et hold for børn og unge med særlige behov, har de, ligesom andre børn, brug for leg, opmuntring og et fællesskab, udtaler Anders Thorbøl Andersen til Ugeavisen Vejle. Dette fællesskab er nu blevet nomineret til en pris for det flotte arbejde.

Med stor stolthed kan vi i Gauerslund IF dele en glædelig nyhed: Team Gauer er blevet nomineret til Parasportsrådets Foreningspris!

I Gauerslund IF har vi altid haft som mål at fodbold skal være for alle - uanset forudsætninger. Team Gauer står i spidsen for dette arbejde, hvor de målrettet skaber rammer for spillere med særlige behov.

Selvom priser aldrig har været drivkraften bag deres dedikerede indsats, er denne anerkendelse en fantastisk bekræftelse af det betydningsfulde arbejde, Team Gauer udfører dag efter dag. At være blandt de nominerede til Parasportsrådets Foreningspris understreger kvaliteten af deres engagement.

Vi ønsker Team Gauer et stort tillykke med nomineringen.

Læs hele interviewet med Anders Thorbøl Andersen

Luk