VB trænere på besøg hos U11

Onsdsg d. 23. august snørrede 46 friske Gauer U11 spillere fodboldstøvlerne ekstra grundigt, da tre VB-trænere gæste-trænede hele årgangen.
De tre trænere fra VB Akademiet var børne- og udviklingstræner Peter Lund, børneudviklingstræner Adnan Mansour og børneudviklingstræner Hakan Özer. Altså trænerkapaciteter fra øverste hylde.
Og det kunne ses og mærkes på de supermotiverede Gauerslund-spillere, som gav den fuld gas og var oplagte til at suge nye fodbold-skills til sig.
Træningen er et led i det samarbejde, som Gauerslund IF har indgået med VB. Og udover at være en fantastisk oplevelse for de 46 spillere, så var det også en inspirations-træning for årgangens trænere.
Trænerne holdt efterfølgende erfarings- og inspirationsmøde med de tre VB-trænere, hvor VB Coaching-værktøjet blev introduceret for U11 trænerteamet.
VB Coaching er en træninsgbank med øvelser og instruktioner, som alle Gauerslund-trænere kan gøre brug af.